PROGRAM

DR SymfoniOrkestretDirigent: Alexander LazarevSolist: Andreas Brantelid, cello

Fredag 30. oktober kl. 19.30Lørdag 31. oktober kl. 15.00

Elgar, Brantelid & Sjostakovitj- DR SymfoniOrkestret 90 år

TorsdagskoncertIntroduktion

Koncerthuset 2008/09 2

Carl Nielsen (1865-1931)Helios-overture, op. 17 (1903)

Varighed: ca. 13'

Edward Elgar (1857-1934)Cellokoncert, e-mol, op. 85 (1919)

I Adagio — Moderato — II Lento — Allegro molto III Adagio — IV Allegro — Moderato — Allegro, ma non troppo — Poco più lento — Adagio

Varighed: ca. 30'

Pause ca. 20.15/15.45

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975)Symfoni nr. 5, d-mol, op. 47 (1937)

I Moderato — Allegro non troppoII AllegrettoIII LargoIV Allegro non troppo

Varighed: ca. 44'

Elgar, Brantelid & SjostakovitjProgram

Fredag 30. okt. kl. 19.30Lørdag 31. okt. kl. 15.00

DR Koncerthuset, Koncertsalen

DR SymfoniOrkestret

Dirigent: Alexander Lazarev

Solist: Andreas Brantelid, cello

Koncertmester: Christina Åstrand

Koncerten sendes direkte på P2 fredag 30. oktober

Mød musikken:Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 fredag og 14.00-14.25 lørdag i Koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten

I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvorpublikum har mulighed for at købe orkestrets seneste udgivelser

DR Koncerthuset 2015/16 2

Chef for DRs Kor og Orkestre:Kim BohrProducent: Gordon Alsing

Lydproducer: Bernhard GüttlerMusikteknik: Jan oldrupProduktionsleder: Jakob Helmer Mørck

Redaktion: Ragnhild Bjørk EvensenKorrektur: Magna BlankeDesign: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

Elgar, Brantelid & SjostakovitjVelkomst

DR Koncerthuset 2015/16 3

Den 28. oktober 1925 klokken 21.30 kunne alle danskere med adgang til en radio høre et 11-mands orkester spille musik af blandt andre Dvořák og Smetana på Statsradiofoniens eneste radiokanal. Det var fødslen af DR SymfoniOrkestret, starten på Emil Holms vision og store ambition om at bringe musikken ud til alle kroge og hjørner af Danmark.

Her, 90 år efter, må jeg, som Chef for DRs Kor og Orkestre, konstatere, at han lykkedes noget så ef-tertrykkeligt med sin ambition. Jeg betragter hans stædige arbejde for musikken med den største og mest ærbødige respekt. I dag består DR SymfoniOrkestret af 106 fuldtidsmusikere, der årligt spiller mere end 50 koncerter. Udover at kunne opleves i radio, tv og på nettet, tiltrækker koncerterne årligt ca. 100.000 gæster. Det er et orkester, som til daglig arbejder med de bedste solister og dirigenter fra hele verden, og samtidig i høj grad lever op til forpligtelsen som nationalorkester, da det formidler mere dansk musik end noget andet orkester. DR Symfoniorkestret er det største og vigtigste filhar-moniske orkester i Danmark. Det er et lokomotiv i det danske musikliv.

Holms vision var at kombinere de levende koncerter med radiotransmissionerne i den højest mulige musikalske kvalitet, og det er den vision, vi bygger videre på. Tiden er naturligvis en anden, så vores vision er – uden at ryste på kvaliteten – at kombinere de levende koncerter på alle tilgængelige me-dieplatforme, og turde træde ud af vores komfortzone. Noget af det betagende ved orkestret er den enorme samling talent, blod, sved og tårer, som hver eneste musiker repræsenterer. At konkurrere sig ind i orkestret kræver, foruden en indlysende musikalitet, mindst 15-20 års intens undervisning og øvning, en stærk disciplin og en uforbeholden dedikation til musik. Lægger man de 106 musikeres dedikerede arbejde med deres respektive instru-ment sammen, udgør det samlede orkester mere end 5 millioner timers øvning. Der er altså ikke blot tale om et par musikinteresserede mennesker, der spiller for fornøjelsens skyld, men derimod om et elitehold af toptrænede og dybt professionelle mennesker, for hvem hvert eneste taktslag i hver eneste koncert betyder alt.

Det kan være svært at måle kunsts samfundsmæssige, økonomiske og sjælelige effekt, men ét er sik-kert; kunstens formsprog kan tale på tværs af kulturer, religioner og politiske overbevisninger bedre end noget andet. Man kan sige, at kunst er vandingshullet på savannen, hvor leoparden og gazellen i fredsommelighed står side om side og drikker. Kunstens evne til at kommunikere på et højere plan mærkes tydeligt, når vi rejser rundt i verden med DR SymfoniOrkestret.Med sin utrættelige indsats gav Emil Holm dansk musikliv en gevaldig saltvandsindsprøjtning. Men de sidste 90 år har bevist, at dansk musikliv, ikke mindst det klassiske, bidrager væsentligt til resten af Europa. Når orkestret rejser ud, bidrager de til at brande Danmark som et højt civiliseret land med et udviklet kulturbegreb, og helt specielt for os, et demokratisk sindelag i vores måde at drive orkester på.

90 år er ingen alder for et symfoniorkester og aldrig har DR SymfoniOrkestret været mere levende end nu. Vi glæder os til de næste 90 år i selskab med vore lyttere, seere, netbrugere og sidst, men ikke mindst, vores fantastiske publikum.

Kim Bohr, Chef for DRs Kor og Orkestre

DR Koncerthuset 2015/16 4Elgar, Brantelid & SjostakovitjVærker

Carl Nielsen: Helios-overture

Carl Nielsen og hans kone, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, boede i Grækenland et halvt års tid. Det var i 1903. Mens fruen arbejdede med sine skulpturer på Akropolis-museet, skrev Carl Nielsen musik i et arbejdsværelse på kon-servatoriet i Athen. Sammen med en lille koloni af danskere fik de også oplevet Egypten og Istanbul. En absolut usædvan-lig rejse dengang, men Nielsen-parret var også bohemer. Her er knaldende varmt, skrev Carl Nielsen hjem til en dansk ven. ”Helios brænder den hele Dag, og jeg skriver løs paa mit nye Solsystem”. Da ouverturen var færdig, blev den forsynet med et motto: ”Stilhed og Mørke – saa stiger Sol under frydefuld Lovsang – vandrer sin gyldne Vej – sænker sig stille i Hav”. Det er denne lange buebevægelse, der gør Helios-ouverturen så medrivende. Solopgangen males frem med fire hornkald, der fletter sig sammen i vidunderligt dissonerende glans. En bevægelse i musikken bygges op, og da solskiven ses i fuld størrelse, sætter de fire horn ind igen, denne gang i gjaldende enstemmighed.

I ouverturens midterdel skaber sollyset fuld aktivitet, og musikken kulminerer i en vild fuga. Energien bruges helt op, og solen må efterhånden begynde sin tilbagetrækning. Solhymnen spilles en sidste gang, denne gang kun af et enkelt horn.

Carl Nielsen skrev hjem til sine tre børn: ”Solen skinner fra Morgen til Aften og saa gaar den ned bag de dejligste blaa Bjerge i Vesten efter at den har lyst henover den skjønne Ægina-Golf. Og saadan er det hver Dag med den skjønne Sol”.

Af Jens Cornelius

• "Helios"-ouverturen er et af de Carl Nielsen-værker, der spilles oftest i udlandet.

Helios er det græske navn for solen, der i den græske

mytologi trækkes hen over himlen af fire flotte hingste.

I sin ouverture Helios beskriver Carl Nielsen solens

vandring, som han selv oplevede den i det varme

Grækenland.

Elgar, Brantelid & SjostakovitjVærker

Edward Elgar: Cellokoncert

England i 1919 var dystert. 1. verdenskrig havde kostet ubegri-belige tab i Storbritannien: Over en million mennesker havde mistet livet, og over to millioner var blevet såret. Den gamle verdens engelske imperium var ved at gå til grunde.

Den konservative engelske komponist Edward Elgar følte, at en gylden æra var forbi. Han var i forvejen melankolsk af natur, og årene op til krigen havde været magre for ham. Men han komponerede i hvert fald endnu ét stort mester-værk: cellokoncerten, som han skrev i 1919, året efter krigens afslutning.

Elgar havde trukket sig tilbage til landlige omgivelser i Sussex, og hans kone bemærkede, at hans musik ikke længere lød som før. Væk var den formelle og 'flotte' stil – nu lød musikken mere privat. Han begyndte også at formulere sig mere kortfat-tet. I forhold til Elgars Violinkoncert fra 1909 varer hans cellokoncert kun halvt så længe.

Cellokoncerten falder i fire afsnit, der hænger sammen to og to, så der er kun én egentlig satspause. Indledningen i 1. sats er lagt i hænderne på cellisten, der med sin solo straks viser musikkens grublende alvor. Lidt efter bryder bratscherne igennem med det smukke, melankolske hovedtema, koncer-tens kendetegn. Selv om lysere farver viser sig senere i satsen, holder hovedtemaet musikken fast i en følelse af tab.

Uden satspause fortsætter musikken til 2. sats, der begynder med nærmest improviserede idéer. De udvikler sig til rastløse adspredelser i et meget hektisk tempo. Satsen ender lige så brat som den begyndte. Tankeflugten er forbi.

3. sats er den mest stabile del af koncerten. Det er en nostal-gisk drøm om en skønhed, der ikke findes længere. Den sære fornemmelse af fjernhed bliver understreget ved, at Elgar placerer satsen i tonearten B-dur, så langt som muligt fra cellokoncertens hovedtoneart e-mol.

Energien i begyndelsen af 4. sats synes at bringe nyt håb, men musikken daler i tempo, og det nostalgiske tema fra 3. satsen dukker op. Til sidst også den dramatiske indledning fra kon-certens begyndelse. Hele værket bliver afsluttet brat – som en

DR Koncerthuset 2015/16 5

• Man kan høre det bølgende engelske landskab i cellokoncer-tens hovedtema. Elgar sagde til en bekendt: ”Hvis du hører den melodi i Malvern Hills, efter at jeg er død, så vær ikke bange. Det er bare mig”.

opfordring til at komme videre med livet. Sorgen er alligevel en uundgåelig del af ballasten

Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 5

Der blev lyttet med tårer i øjnene, og allerede inden sym-foniens sidste sats var forbi, havde publikum rejst sig op. Øjenvidner til den første opførelse af Sjostakovitjs 5. Symfoni fortalte, at bifaldet varede en halv time. Ingen havde styr på, hvor mange gange Sjostakovitj blev kaldt frem på scenen. Var det 20 fremkaldelser – eller snarere 40?

Året inden var Sjostakovitj blevet angrebet i den sovjetiske partiavis Pravda, endda på forsiden: "Forplumring i stedet for musik" hed omtalen af hans nyeste værker. Kendere af sovjetisk retorik mente at kunne se, at artiklen var dikteret af Stalin personligt.Den slags kritik var et forvarsel om noget meget alvorligt. Under Stalin kunne man blive henrettet for mindre anklager end at forplumre musik.

Sjostakovitj vidste, at hans næste store premiere ville blive nøje iagttaget. Derfor skrinlagde han sin nye Symfoni nr. 4, som var hans hidtil mest eksperimenterende. I stedet skrev han målrettet den 5. Symfoni til en koncert i anledning af 20-året for den russiske revolution. En journalist forsynede symfonien med undertitlen "En sovjetkunstners svar på berettiget kritik".

Symfonien tegner en udvikling fra svære grublerier til en triumferende afklaring. Den ender i heroisk stil med pompøse paukeslag og fanfarer. Sjostakovitjs kritikere opfattede det som en indrømmelse. Han gav øjensynligt her et budskab om, at hans eksperimen-ter og ”forplumring” nu var lagt væk. Den nye symfoni levede kort sagt op til de kunstneriske krav fra Stalin: Sovjetisk musik skulle være tydelig og opbyggelig.

Samtidig tydede publikums følelsesladede reaktion på noget andet: at man opfattede symfonien som en personlig sejr for Sjostakovitj, og ikke for revolutionen. De sovjetiske kommis-særer fik mistanke om, at symfonien havde dobbeltbund, men efter nærmere undersøgelser kunne man ikke bevise noget. Sådan er musik heldigvis!

• Symfonien er en af de mest spillede fra det 20. århundrede

Elgar, Brantelid & SjostakovitjVærker

DR Koncerthuset 2015/16 6

Elgar, Brantelid & SjostakovitjVærker

DR Koncerthuset 2015/16 7

Efter Sjostakovitjs død – og især efter Murens fald – er hele hans utrolige livsværk blevet taget op til revision. I dag er den generelle opfattelse, at adskillige af hans værker er tvetydige, og at nogle ligefrem fyldt med musikalske koder.

Tag fx slutningen af 5. Symfoni. Er den pompøs og buldrende, fordi systemets mænd kun forstod den slags? Eller er det syle-spids satire? Eller måske lyden af Sjostakovitj, der bliver mast af overmagten? Og den humoristiske 2. sats – er den tegn på spirende, positiv energi, eller er det en desperat dødedans?Det er nogle af de gåder, der gemmer sig bag Sjostakovitjs medrivende mesterværk.

Elgar, Brantelid & SjostakovitjDirigent

DR Koncerthuset 2015/16 8

Den russiske dirigent Alexander Lazarev har gennem årene jævnligt dirigeret DR SymfoniOrkestret og hver gang skabt helt særlige energiudladninger. Han er simpelthen en meget intens musiker, der virkelig er i stand til at tænde gnisten i en koncertsal.

Han blev uddannet i 1960’erne i Leningrad og Moskva og fik sit store gennembrud i begyndelsen af 1970’erne, da han vandt først den sovjetiske dirigentkonkurrence og derefter Karajan-konkurrencen i Berlin. Det blev til flere vesteuropæiske kontak-ter – bl.a. dirigerede han ofte de danske landsdelsorkestre – men indtil Murens fald havde han stadig det meste af sin karriere i Sovjetunionen.

I 1987 blev Alexander Lazarev udnævnt til chefdirigent og kunstnerisk leder af Bolsjoj Teatret i Moskva, Ruslands stolthed inden for opera og ballet. Han styrede Bolsjoj indtil 1995. Efter Sovjetunionens opløsning kom tilbuddene nemlig fra hele verden, og Alexander Lazarev blev gæstedirigent for BBC’s Symfoniorkester og for Det skotske Nationalorkester, hvor han var indtil 2005. Han begyndte også at optræde ofte i Asien, og fra 2008 til 2011 var han chefdirigent for Japans Filharmoniske Orkester.

Alexander Lazarev er, ikke underligt, kendt som fortolker af rus-sisk musik, og det er gerne det, han har på programmet, når han gæstedirigerer rundt om på kloden. Også hans diskografi er fyldt med russiske værker, bl.a. symfonier af Tjajkovskij, Sjostakovitj og Prokofjev og balletmusik og operaer af Rimskij-Korsakov.

DirigentAlexander Lazarev

• Russisk dirigent, født 1945 i Moskva

• Chefdirigent for Japans Filhar-

moniske Orkester

• Fhv. chefdirigent og kunstne-

risk leder for Bolsjoj Teatret

Elgar, Brantelid & SjostakovitjSolist

DR Koncerthuset 2015/16 9

Cellisten Andreas Brantelid har slået sit navn fast som en af Nordens bedste solister. I en alder af 28 år har han allerede en forrygende række udmærkelser i bagagen:

I 2006 vandt han Eurovisionens konkurrence for unge solister. I 2007 vandt han den finske Paulo Cellokonkurrence, i 2008 valgte den engelske radio BBC ham til New Generation Artist, og i 2009 modtog han Kronprinsparrets Kulturpris. I 2010 blev han medlem af Lincoln Centre Chamber Music Society i New York, et selskab af verdens bedste kammermusikere. Og i næste måned modtager han så den største pris, der gives til danske musikere, nemlig Carl Nielsen Legatets hæderspris på 600.000 kr.

Andreas Brantelid har optrådt i Europas fineste sale, bl.a. Wigmore Hall i London, Concertgebouw i Amsterdam og Musikverein i Wien. Han giver 100 koncerter om året og er altid på vej til næste optræden et nyt sted i Europa, USA eller Asien. I sin kalender kan han bl.a. se frem til en Kina-turné med London Symfoniorkester. Det danske publikum kan denne sæson høre ham ved koncerter med Aarhus Symfoniorkester og Odense Symfoniorkester.

De seneste tre år har Andreas Brantelid spillet på en uvurderlig Stradivarius-cello fra 1707, der udlånes til ham af en norsk kunst-samler. Et på mange måder historisk instrument, der tidligere har tilhørt en god ven af Brahms, som på denne cello uropførte Brahms’ Cellosonate nr. 1.

Andreas Brantelid har spillet cello, siden han var tre år, og bare 14 år gammel debuterede han som solist med Det Kgl. Kapel. Han har indspillet fire cd’er, bl.a. cellokoncerter af Schumann og Saint-Saëns, og senest et album med celloværker af Grieg og Percy Grainger, indspillet sammen med den norske pianist Christian Ihle Hadland.

SolistAndreas Brantelid

• Dansk cellist, født 1987

• Modtager i næste måned Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatets hæderspris

Elgar, Brantelid & SjostakovitjDR SymfoniOrkestrets historie

DR Koncerthuset 2015/16 10

Ingen ved præcist hvordan det lød, da DR SymfoniOrkestret spillede første gang. Det var i 1925, og orkestret bestod af 11 musikere, som sendte fra et studie på 3. sal i Købmagergade. Der blev transmitteret morgen, middag og aften, også en let eftermiddagskoncert ved tetid. Publikum var der ikke plads til, for musikerne sad på lårene af hinanden i det lille studie.

I 1933 var orkestret vokset til 55 mand og lokaliteten flyttet til Stærekassen på Kongens Nytorv, for nu ville radioen hver torsdag sende en rigtig symfonikoncert. ”Torsdagskoncerten” blev hurtigt etableret som det tidspunkt, hvor man kunne høre det bedste orkesterspil i landet, ofte med besøg af inter-nationale solister og dirigenter.

DR SymfoniOrkestret er i dag dobbelt så stort som ved den første Torsdagskoncert, og 10 gange så stort som det spæde ensemble i Købmagergade. Det er et moderne eliteorkester, men også en historisk institution, der er bevidst om sin arv og den udvikling, der er foregået gennem generationer.

Faste dirigenter har sat deres stærke præg, senest Rafael Frühbeck de Burgos, og før ham, Thomas Dausgaard. Svenskeren Herbert Blomstedt, der i 1967 blev orkestrets første officielle chefdirigent, er stadig en højt elsket gæst på podiet, og orkestret hædrer Nikolai Malko, som dirigerede orkestret i 1930’erne, ved at afholde verdens førende dirigent-konkurrence i hans navn.

Orkestrets gennembrud kom i 1950’erne, da det på turnéer til USA og Storbritannien viste omverdenen – og sig selv – hvor godt det var. Samtidig blev der tændt en gnist i udlandet for musikken af Carl Nielsen, som dengang var en lokal specia-litet. I dag er situationen omvendt: DR SymfoniOrkestret er anerkendt som et orkester, der mestrer det hele. Og i en alder af 90 år spiller Danish National Symphony Orchestra bedre end nogensinde.

Af Jens CorneliusU D VA L G T E K O N C E R T E R I K O N C E R T S A L E N DR SYMFONIORKESTRET

Trio con brio & La merTORSDAG 21. JANUAR KL. 19.30

Kavakos & SibeliusTORSDAG 10. DECEMBER KL. 19.30

Symfonisk JulTORSDAG 26. NOVEMBER KL. 19.30 OG LØRDAG 28. NOVEMBER KL. 15.00

Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk

U D VA L G T E K O N C E R T E R I K O N C E R T S A L E N DR SYMFONIORKESTRET

Trio con brio & La merTORSDAG 21. JANUAR KL. 19.30

Kavakos & SibeliusTORSDAG 10. DECEMBER KL. 19.30

Symfonisk JulTORSDAG 26. NOVEMBER KL. 19.30 OG LØRDAG 28. NOVEMBER KL. 15.00

Læs mere og køb billetter på drkoncerthuset.dk

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene FormaalAugustinus FondenBeckett-FondenBikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordea-fonden

www.drkoncerthuset.dkwww.dr.dk/drso

Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Re-staurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hver-dage 12-16).

Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen.

Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten – så står den klar til dig i pausen.

ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone:1. Download gratis ”Zerved” (via app-store eller Google Play)2. Bestil og betal3. Hent din drink i vores ”Zerved-bar”

Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset.

Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk.

Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrange-ment. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk.

Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@dr.dk og få et uforpligtende tilbud.

FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET

Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk.

Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face-book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk.

HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET

DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:

A.P. Møller FondenAugustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatDet obelske FamiliefondFrederiksbergFondenNordeafonden

Adresse: Ørestads Boulevard 132300 Kbh STlf.: 35 20 62 62e-mail: drkoncerthuset@dr.dk