>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

Festschri for

Mahew James Driscollon the occasion of his sixtieth birthday

15thMay 2014

Edited bySilvia Hufnagel, Tereza Lansing, Philip Lavender,

J.S. Love, Ragnheiður Mósesdóttir, Beeke Stegmann

Copyright © 2014 by the authors

Published with financial support omNordisk Forskningsinstitut, Universi of Copenhagen

First edition 15th May 2014

This slightly revised electronic edition is published onnfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/matthias_saga_digitalis_60/

ISBN 978 87 992447 4 4

Typeset by Florian Grammel

Physical copies bound bySille Bræmer Enke, Natasha Fazlić and Mette Jakobsen

http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/matthias_saga_digitalis_60/

Livet forgår, håndskrifter bestårAnne Mette Hansen

På skrivebordet i Matthews kontor på Nordisk Forskningsinstitutstår der en metalfigur der forestiller et kranium. Dette vanitassymbol,som er iøjnefaldende placeret forrest på bordet foran computer ogstabler af bøger og papirer, kan ifølge traditionen opfattes som denlærde humanists håndgribelige påmindelse til sig selv – og til denbesøgende kollega – om livets forgængelighed og på samme tid enopfordring til at bestræbe sig på at gøre det godt.

Brugeren af lovhåndskriet AM 79 4to, der stammer a slutnin-gen af 1500-tallet, har også ha vanitasmotiver inden for rækkevidde.Forsatsspejlene er nemlig dekoreret med to kolorerede allegorisketegninger. Håndskriet består af i alt 210 blade og indeholder enoversættelse til dansk af Kong Magnus Lagabøtes norske landslov(1274) og senere kongelige forordninger (13.–16. årh.). Lovteksterneer „skrevet med en smuk Frakturhaand“ og forsynet med røde initi-aler. En senere hånd har med kursiv udldt flere blade bag i bogenmed afskrier af danske kongebreve (a 1578–1606), og på bagsidenaf det sidste blad er der med halvkursiv skrevet nogle notitser omherredagen i Bergen i 1604. Bogblokken er hæet på tre dobbeltebindsnore og indbundet i et samtidigt helbind af brunt skind meddekoration i blindtryk, der er udformet som et spejlbind dannet aflinjer og stempler. På permerne, som er opbygget af makulatur, er

18 Anne Mette Hansen

der spor eer lukkemekanismen: huller og rester af skindbånd somhar bundet bindet sammen.1

Bogens første blad rummer et fiktivt våbenskjold, delt på tværs ito felter og med en skjoldfigur dannet af en bjørn med fiskehale somunderkrop. Med samme hånd som har indført lovteksten, er skrevetinitialerne LB og årstallet [15]98. Under skjoldet er der en påskri pålatin, som tillægges den atheniensiske politiker Alkibiades (450–404f. Kr.): „Alcibiades sapienter dixit: Si potes fugere non committas teiudicio“.

Forsatsspejlet foran indeholder en emstilling af rota fortuna, lyk-kens hjul, i den almindelige middelalderlige udformning hvor en men-neskefigur afbildes siddende på hjulet og symboliserende fire stadieri livet, hvilket emgår af de tilhørende påskrier på latin. I AM 794to er figuren en konge udsret med krone, scepter og rigsæble. Tilvenstre er figuren på vej opad („regnabo“); med venstre hånd og højreben holder den sig fast til hjulet. På toppen sidder figuren it over-skrævs på hjulet („regno“). Til højre er figuren på vej ned og klamrersig igen til hjulet („regnavi“), mens den i nederste position dratterhovedkulds ned a hjulet („sum sine regno“).

Forsatsspejlet bagi optages af en gengivelse af motivet homo bulla,mennesket er en boble. En sæbebobleblæsende, nøgen dreng sidderi naturen på et kranium der hviler på en knogle. Kraniet har en-kelte lange hårtotter, som står i kontrast til drengens kraige, lok-

1 Gustav Storm & Ebbe Hertzberg, eds., Norges gamle Love indtil 1387, bind 4(Christiania, 1885), 571–572; Kristian Kålund, Katalog overDenArnamagnæanskeHåndskrisamling, bind 1 (København: Kommissionen for det ArnamagnanskeLegat og Gyldendal, 1889), 390–391; Natasha Fazlic & Mette Jakobsen, „AM 794to,“ Den Arnamagnæanske Samlings database over konservering og fotografe-ring (København: Nordisk Forskningsinstitut, 2011–2014). (Februar 2014).

Livet forgår, håndskrier består 19

kede hår. Til højre for drengen gror blomster, og bagved ham skim-tes nogle planter. Under billedet er følgende betragtning skrevet påvers: „Døden os lger Baade dag oc sidt · Vort Leffnit er kort act dumz flid ǀ Alt som enn Røgs oc Buble forgaar. Disligest en blomsterpaa ǀ marcken Staar“. (Se figur 1)

Fig. 1. AM 79 4to, 210v-forsatsspejl bagi. Bladstørrelse:196× 150mm. Foto: ©Den Arnamagnæanske Samling.

Modellen for tegningen er formodentlig et emblemstik med tit-len Qvis evadet? „Hvem undslipper?“ Stikket er udført omkring 1594af den hollandske maler og grafiker Hendrik Goltzius (1558–1617).Goltzius var en af de førende kobberstikkere inden for den nord-

20 Anne Mette Hansen

europæiske tidlige barok og havde allerede mens han var i verne,etableret et trykforlag i Haarlem som producerede en mængde trykaf høj teknisk kvalitet.2 Subskriptionen (epigrammet) er otte vers pånylatin om livets korthed og forgængelighed – som røg, en lille bobleog en blomst: „Momento brevis hæc, certeque obnoxia morti | Vita,quasi fumus, bullula flosque perit“.3 (Se figur 2)

Historien melder ikke noget om identiteten af lovhåndskrietsbruger(e). På bl. 8r, den første beskrevne side i bogen, er et ejernavnklippet bort, og hvem initialerne LB kunne stå for, står hen i detuvisse da våbenskjoldet ikke tilhører en kendt adelsslægt, men er fik-tivt. Der er heller ingen oplysninger om hvornår eller a hvem ArneMagnusson erhvervede håndskriet, men forfatterne til beskrivel-serne af de gammelnorske lovhåndskrier har antaget at håndskrif-tet eer dets tilblivelse i Norge er kommet til Danmark, og her erafskrierne af kongebrevene kommet til.4

Hvad håndskriets paratekst derimod vidner om, er den lærdebrug gennem tiden af allegoriske symboler og emblemer, hvor kom-binationen af billede og tekst udgør en hermeneutisk helhed. Kra-niet, det vigtigste sindbillede på den jordiske forgængelighed, indgårsammen med sæbeboblen, et andet symbol på det flygtige og ube-standige, i en komposition med en putto, et nøgent barn draperetmed stof der løer sig til vinger. Der er en dobbelthed i motivet: liv

2 Kirsten Vittrup, „Hendrick Goltzius,“ i Den Store Danske: Gyldendals åbne en-cyklopædi (København: Gyldendal, 2009). www.denstoredanske.dk/index.php?title=Kunst_og_kultur/Grafik/Grafikere_og_tegnere%2C_Nederlandene_og_Spanien/Hendrick_Goltzius (Februar 2014).

3 Carsten Bach-Nielsen, „Tidens tegn: Lidt om vanitasmotiver i 1600-tallet,“ Ico-nografisk Post 4 (1986): 1–12.

4 Storm & Hertzberg, Norges gamle Love.

Livet forgår, håndskrier består 21

Fig. 2.Qvis evadet? kobberstik afHendrickGoltzius, ca. 1594. Stør-relse: 217 × 158 mm. Billede: © Trustees of the BritishMuseum.

22 Anne Mette Hansen

og død, forgængelighed og evighed. Teksten minder os om med flidat drage omsorg for livet mens vi har det.